Vilde præmier til unge forskere på ØF

Så har de vilde unge forskere på ØF gjort det igen!

Søndag, mandag og tirsdag var elever fra 8.klasserne til finale i konkurrencen Unge Forskere i Forum med prisoverrækkelse af Prins Joachim og undervisningsminister Christine Antorini.

Issa, Anton og Theo fra 8.u vandt en pris på 5000 kr. I Novozymes Challenge, for deres projekt om at lave gammelt bagerbrød til ethanol.

Anna og Ida fra 8.u vandt en ”boblerpris” på 1000 kr., for deres projekt om en diabetespumpe til sportsudøvere.

Karla fra 3.x har vundet en flot 2.præmie for hendes ide til konkurrencen ”Min vildeste idé”. Karlas projekt/idé var ”Den ustjælelige pung”.

”Min vildeste idé” er en lillebrorkonkurrence under Unge Forskere.

Eleverne fra 8.klasserne har i årets løb arbejdet med deres projekter på valgfaget Forskning og Innovation.

Kæmpe tillykke til alle de unge mennesker!

Karateundervisning i skolen

"Projekt Karateundervisning i skolen

I 0.Y tror vi på at stærke individer kommer af et stærkt fælleskab. Børnene skal kunne bidrage positivt til hinanden, til klassen og til den verden, som de er en del af.

Derfor indgår 0.Y i et samarbejde med Den Danske Karateskole, hvor børnene i løbet af skoleåret 2015/16 vil deltage i 15 træningssessioner.

Gennem træningen oparbejder børnene sociale kompetencer og styrker en positiv selvforståelse, som de kan bruge gennem deres skoletid. 

På billedet er 0.Y's første træning på Karateskolen netop overstået og begejstringen er i top.

OSU!

Øster Farimagsgades Skole udstiller værker på Rosenberg Palace i Prag

 

I efteråret 2015, deltog Øster Farimagsgades Skole i udstillingen, Playful Architect, i Prag.

Playful Architect er en del af Architecture Week, og her fik Øster Farimagsgades Skoles 5.U muligheden for at udarbejde egne værker, hvorefter de blev udstillet på Rosenberg Palace, som er en del af Prag slot.

Temaet for udstillingen var, at børn fra forskellige hovedstader rundt omkring i verden skulle tegne arkitektur fra deres by.

Der deltog i alt 32 skoler i udstillingen – 14 fra Tjekkiet og 18 fra skoler fra andre lande. Den danske ambassade havde indgået et samarbejde med projektet og kontaktet Øster Farimagsgades Skole, hvorefter eleverne udarbejdede kreative og smukke tegninger fra bylivet i København.

Projektet, Playful Architect, handler om at introducere børn for forskellige former for arkitektur for at danne deres forestilling om, og uddybe deres opfattelse af arkitektur, kultur og historie. Den danske ambassade samarbejder hvert år med festivalen for, at udbrede kendskabet til dansk arkitektur

Udstillingen blev åbnet med overværelse af førstedame Ivana Zemanová, som var kommet for at se de mange forskellige tegninger